Stimuler balancesansen - vestibulærsansen

Sådan styrker du dit barns balancesans

Sådan styrker du dit barns balancesans

Hvordan stimulerer du bedst dit barns vestibulærsans?

Vestibulærsansen (balancesansen) begynder allerede at udvikles i fostertilstand. Den sidder i det indre øre og udvikles, når mor bevæger sig op og ned, frem og tilbage og fra side til side.

Sansen udvikles efter fødslen ved alle former for bevægelse og enhver forandring i hovedets position vil stimulere balancesansen. Det er ideelt at stimulere balancesansen fra spæd, men den kan stimuleres hele livet, det bliver aldrig for sent for dit barn.

Børn med specielle behov har ofte problemer med deres balancesans. De kan enten være såkaldt overfølsomme i deres vestibulære system. Det vil sige at de undgår aktiviteter som stimulerer deres balancesans, for eksempel at gå på kanter eller noget så simpelt som at bøje sig ned eller vende hovedet.

Omvendt kan børn med specielle behov også have en utilstrækkelig vestibulær følsomhed, hvilket vil sige at de har problemer med at mærke deres vestibulærsans og ofte søger efter at hoppe, snurre osv, og gerne vildt.

Barn der gynger og får stimuleret balancesansen - vestibulærsansen

Grunde til at vestibulærsansen er vigtig at stimulere:

·       Barnet får en mere sikker gang, løb etc.

·       Barnet vil turde at kravle op og hoppe ned

·       Børn med dårlig balancesans bliver ofte hægtet af de andre børns leg, på grund af langsomhed

·       Børn med dårlig balancesans støder ofte ind i ting og de andre børn

·       Når børn med dårlig balancesans når skolealderen, kan de have svært ved at sidde stille på en stol

·       Børn med dårlig balancesans kan være urolige og omkringfarende

·       Børn med dårlig balancesans vælger ofte aktiviteter fra pga usikkerhed

Sådan stimuleres balancesansen:

·       Lad barnet gynge i alle retninger

·       Snur rundt – selvfølgelig ikke for voldsomt i starten

·       Læg barnet i et lagen og tag fat i hver sin ende, gyng barnet frem og tilbage

·       Lig på gulvet og tril rundt

·       Slå kolbøtter

·       Hop i trampolin

·       Lad barnet dreje rundt i en karrusel

·       Leg jorden er giftig og lad barnet balancere på forskellige redskaber

·       Lad barnet holde balancen på et balancebræt

·       Kør barnet rundt på rullebræt eller lad barnet selv køre på det, eller på for eksempel en swingcar

·       Gyng på gyngehest

·       Vip på en vippe

·       Gå til svømning

Børn der hopper i sengen og får stimuleret deres balancesans - vestibulærsans

Grunde til at være ekstra opmærksom på at stimulere væstibulærsansen

·       Hvis mor har ligget meget under graviditeten f.eks. på grund af bækkenløsning

·       Hvis dit barn bliver angst ved at blive løftet højt op i luften

·       Hvis dit barn ofte falder over små forhindringer og støder ind i ting

·      Hvis dit barn let bliver køresyg

·      Hvis dit barn har specielle behov

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
      Beregn fragt
      Få rabat
      Unavailable Coupons
      velkommen Get 29,00 kr. off gratis første måned i forældrefællesskabet

        Let forståelig hjælp - helt gratis

        Har du et barn med særlige behov? Vil du gerne inspireres til hvordan du bedst støtter dit barn? Vi søger for at gode råd, letforståelig viden og brugbart inspiration lander direkte i din indbakke. Du behøver ikke at have Dankortet op ad lommen - det er gratis for dig at være med.

        Billede af Line Sahl, Freddy Sahl og Lizzi Sahl der sidder og snakker