Gonge balancebrættet er et sjovt stykke legetøj til at få stimuleret balancesansen også kaldet vestibulærsansen. Når underlaget er ujævnt skal der bruges både muskler og koncentration til at holde balancen. Du bestemmer selv hvor svært det skal være at stå på balancebrættet, for det afhænger af hvor meget luft du putter i. Jo mere luft, desto sværere.
Lad dit barn stå på brættet i nogle minutter hver dag og lad barnet mærke efter i kroppen hvilke muskler der bruges og hvordan det er lettest at holde balancen. Det vil udvikle dit barns balancesans, og de små justeringer af kroppen vil være en fordel når barnet for eksempel cykler som ofte kun kræver små justeringer for ikke at vælte.