Velkommen indenfor i Lejetøjsklubben – mit tredje barn
Jeg har i mange år arbejdet i store internationale virksomheder med spændende arbejdsopgaver og fede kollegaer.
Da min sidste barsel sluttede, vendte jeg tilbage til det velkendte og der hvor jeg burde være glad.
Men, det var jeg ikke.
I hvert fald ikke sådan ”juhuuu-jeg-elsker-mit-arbejdsliv-glad”.
I stedet mærkede jeg et stort behov for at gøre en forskel for dine og mine børn.
– Og faktisk især for dig ❤️
Jeg er vokset op i en familie med to forældre som altid har arbejdet med de børn, som ikke er som alle andre.
Min mor har altid sagt: ”de skønneste børn er dem, som ikke er som alle andre, jeg bliver så inspireret af dem”.
Den fascination har min mor givet videre til mig.
I stedet for det velkendte, kastede jeg mig over noget hvor jeg føler jeg kan gøre en reel forskel.
Det som jeg gør, at jeg tænker ”yes, hvor er det fedt”.
Jeg har samtidig startet på en uddannelse som ergoterapeut.
Jeg har lavet Lejetøjsklubben fordi jeg gerne vil hjælpe, hvor det giver aller mest mening for mig.
Sammen er vi bedst
Jeg ved hvor meget det kræver af dig som forældre at have et barn med særlige behov.
Jeg ved hvor mange hensyn der skal tages. Jeg ved hvor alene, magtesløs og til tider sorgfuld man kan føle sig.
Jeg har det selv tæt inde på livet, da min gode veninde Camilla har et barn med diagnosen infantil autist.
Mine forældre er til stor hjælp i Lejetøjsklubben, de er mine faglige eksperter og har arbejdet med børn med særlige behov så længe jeg kan huske.
Sammen vil vi prøve at gøre en forskel for dig og hjælpe dig og dit barn.
Jeg håber inderligt at du vil kunne mærke det.
Mange kærlige hilsner