Herunder finder du en præsentation af Lejetøjsklubbens eksperter.

Fælles for dem alle er, at de har stor erfaring med børn og børns udvikling.

Hvis du går rundt med et spørgsmål du mangler svar på. Så stil dem herunder.

De vil forsøge at besvare dine spørgsmål så hurtigt som muligt.

Lad os hjælpe dig

Mit navn er Lizzi Sahl, jeg har arbejdet med børn og forældre i mere end 25 år i både daginstitutioner og skoler. Jeg er uddannet både motorik- og talepædagog og Marte Meo terapeut.

Jeg har i mange år ledet en sprog- og motorik gruppe for børn mellem 4 og 6 år som har brug for ekstra stimulering af deres sanser, sprog og motoriske færdigheder. Som Marte Meo terapeut, har jeg arbejdet med relationer mellem børn og forældre. Mit hjerte banker for de børn, som ikke er som alle andre.

Jeg hedder Freddy Sahl og er uddannet psykolog med speciale i pædagogisk psykologi. Jeg har gennem mit arbejdsliv mødt mange børn og unge med specielle behov, som har haft svært ved at passe ind i de rammer daginstitutioner og skoler sætter.

Jeg har igennem mange år beskæftiget mig med rådgivning og terapi af både børn og familier.

Mit navn er Britt Lysgaard Pedersen, jeg er uddannet pædagog, med diplom i pædagogisk psykologi og specialpædagogik. Mit hjerte brænder for børn med specielle behov.

Jeg har mere end 25 års erfaring på skoleområdet. Her har jeg undervist børn og unge med specielle behov i at opnå bedre sociale færdigheder og få en bedre forståelse af dem selv og andre. Jeg har vejledt kollegaer, forældre og ledelse i inkludere alle slags børn og skabe de bedste muligheder for alle.

Jeg har nu fået muligheden for at arbejde indenfor dagtilbudsområdet. Her skal jeg vejlede pædagoger i arbejdet med børn med specielle behov, i daginstitutioner som skal rumme alle slags børn.

Jeg hedder Stine Hofgaard Møller, jeg er uddannet pædagog og har over 18 års erfaring i at arbejde med de mindre børn. Der sker en enorm udvikling hos de små børn og den har jeg altid fundet stor glæde i, at være en del af og haft mulighed for at påvirke på en positiv måde.

Jeg er i øjeblikket i gang med at videreuddanne mig til kropsterapeut som en naturlig videreudvikling af min interesse for børn og mennesket som helhed. I kropsterapien har man en holistisk tilgang og arbejder derfor med det hele menneske. Det vil sige at krop og psyke hænger sammen. Det synes jeg er vildt interessant, og glæder mig til at se hvor det bringer mig hen.

Jeg hedder Carol Sannes og er mor til en voksen søn på 22 år som i en ung alder blev diagnosticeret med ADHD og angst. Som forældre til et barn med et skjult handikap, kender jeg alt til, hvad man går igennem som forældre.

Jeg står bag tyngdebamserne fra Floofers som jeg har skabt som et redskab til at give en følelse af tryghed og ro, da jeg med min egen søn har oplevet at tyngdeprodukter kan være en utrolig stor hjælp.

Jeg svarer meget gerne på spørgsmål angående det at have et barn med ADHD og angst. Jeg vil også gerne hjælpe med spørgsmål angående tyngdeprodukter, der kan hjælpe dit barn med specielle behov.