Handels- og abonnementbetingelser

Handelsbetingelser for virksomheden ”Lejetøj”

Firmanavn: Lejetøj, enkeltmandsvirksomhed

Adresse: Fjordparken 32, 4000 Roskilde

CVR nr.: 40792872

Mail: info@lejetojsklubben.dk

Tlf. nr. (+45) 42 498 498

 

Generelle oplysninger

Virksomheden ”Lejetøj” er et cirkulært koncept, hvor vi ønsker at gøre det mere enkelt at gøre legetøjsforbrug mere bæredygtigt. For at sikre klare linjer i samarbejdet mellem dig som kunden og bruger af ”Lejetøjs” legetøj og evt. andre produkter, har vi udarbejdet disse abonnements- og handelsbetingelser, som gælder når vi indgår aftale med hinanden. Har du flere spørgsmål, når du har læst betingelserne igennem, er du altid velkommen til at kontakte os på info@lejetojsklubben.dk

Disse betingelser er gældende for abonnement, samt varer annonceret og bestilt online af private forbrugskunder, via hjemmesiden www.lejetojsklubben.dk

Betingelserne gælder i tilfælde af, der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem kunden og ”Lejetøj”.

 

Priser

Alle priser er opgivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv danske afgifter.

Billedmateriale og farvenuancer kan afvige.

Abonnementsprisen fremgår på www.lejetojsklubben.dk. Fragt og retur er altid inkluderet i dit abonnement. Vi afsender med DAO til din hjemmeadresse eller den valgte pakkeshop indenfor 1-3 hverdage og du kan forvente at modtage din pakke 2-4 dage efter at den er blevet indleveret til DAO.

Såfremt du ønsker at købe et produkt, vil prisen fremgå under ”legetøj til salg”, og du vil blive pålagt 39,- kr i fragt.

 

Betaling

På www.lejetojsklubben.dk kan der betales med Visa/Dankort, Visa og Visa Electron, Maestro og Mastercard og Mobilepay. Der pålægges ingen gebyrer i forbindelse med anvendes af disse betalingsmetoder.

Beløbet bliver trukket på din konto når der tegnes abonnement, eller når eventuelt købte varer afsendes fra lageret.

Betaling sker via en krypteret SSL-sikret forbindelse (Secure Socket Layer), og foretages gennem betalingstjenesten Quickpay.

Når du opretter abonnement, giver du os samtidig tilladelse til at foretage automatisk træk på det tilmeldte betalingskort hver måned. Vi fremsender altid besked til dig på den tilmeldte mailadresse, når vi har trukket abonnementsbeløbet på dit kort.

Som forbruger kan du altid trække din tilladelse til, at vi foretager automatiske træk på dit tilmeldte betalingskort tilbage. Dette sker automatisk hvis du opsiger dit abonnement, men i alle andre tilfælde skal du sende os en e-mail med dit ønske, eller kontakte din bank, hvor du altid kan gøre indsigelser omkring uautoriserede betalinger gældende (dog senest 8 uger efter betalingen).

Den månedlige abonnementspris fremgår af ”Lejetøjs” webshop og ved gennemførelse af handlen i webshoppen accepterer abonnenten en fast månedlig betaling, som er forudbetalt.


Oprettelse af abonnement via hjemmesiden

Når du tegner et abonnement, indgår du en aftale med ”Lejetøj” ved at foretage et køb i vores webshop. Du modtager en kvittering via e-mail, som du bør gemme, da det er kvitteringen for dit køb. Du vil også modtage en mail med dine login-oplysninger.

Den månedlige abonnementspris fremgår af ”Lejetøjs” webshop og ved gennemførelse af handlen i webshoppen accepterer abonnenten en fast månedlig betaling, som er forudbetalt. ”Lejetøj” anmoder hver måned, på den dato hvor abonnementet er oprettet, om abonnementsbetaling. De månedlige betalinger sker automatisk på det tilmeldte betalingskort.

 

Om legetøjet

Som abonnent hos ”Lejetøj” udvælger du selv hvilket legetøj du vil leje. Der kan dog forekomme tilfælde hvor legetøjet ikke er på lager. I disse tilfælde vil vi kontakte dig for at høre, om vi kan tilbyde dig et andet produkt.

”Lejetøj” står inde for at legetøjet du modtager, altid fremstår rent og klar til brug. Ved modtagelsen af legetøjet og evt. andre produkter bedes kunden straks rette henvendelse til ”Lejetøj” såfremt det har fejl eller mangler. Du kan kontakte os på info@lejetojsklubben.dk

 

Valg af legetøj

Du vælger hvilket legetøj du ønsker at leje når du er logget ind på din profil. Når du har valgt det rette for jer, vil du modtage en mail fra os med bekræftelse på det udvalgte legetøj. Vi vil derefter pakke og sende det til dig til din hjemmeadresse eller så du kan hente det i en pakkeshop tæt på jeres hjem.

 

Ombytning af legetøj

Ombytning af legetøj sker efter 1 måned eller mere, og du skal selv ind og vælge jeres nye legetøj, med mindre, at du har afkrydset at ”Lejetøj” skal vælge for dig. Hvis du vil have legetøjet ombyttet før måneden er gået, så skriv en mail på info@lejetojsklubben.dk

Når du skal ombytte legetøj, så skal du pakke legetøjet i en passende emballage, gerne den du modtog det i. Du kan bestille en returlabel på DAOs returportal, linket modtager du I en mail når der er gået ca. 1 måned. Du sender således blot legetøjet retur til os og den dag vi modtager din pakke, afsender vi din nye bestilling.

 

Køb af legetøj

Du kan købe legetøj på hjemmesiden under “legetøj til salg”, hvor købsprisen fremgår.

Betalingen for det købte legetøj vil blive trukket når du betaler for varen, og du vil få tilsendt det pågældende stykke legetøj med DAO til en pris af 39 kr.

 

Ansvar for legetøj

Hos Lejetøj har vi tryghedsgaranti, hvilket betyder at du ikke er ansvarlig for almindelig slitage eller hvis legetøj går i stykker under leg. Tryghedsgarantien gælder dog ikke løsdele, det vil sige dele som mangler helt eller delvist. For at tryghedsgarantien gælder, skal alle dele returneres.

Hvis dele af legetøjet ikke er sendt retur, vil vi altid kontakte dig for at afklare årsagen.

Er legetøjet bliver væk, vil vi opkræve et beløb svarende til vores økonomiske tab for legetøjet, som vil blive trukket sammen med din næste abonnementsbetaling.

Legetøjet skal tilbageleveres i sin helhed. Tilbageleveres kun dele af legetøjet vil det betragtes som et køb af det mangelfulde legetøj. Kan du ikke sende os de manglende dele vil du kunne blive faktureret et beløb svarende til vores reelle økonomiske tab. Du vil i denne situation have ret til at få udleveret det mangelfulde legetøj.

”Lejetøj” opfordrer altid til, at man har barnet under opsyn, når det leger med legetøj fra ”Lejetøj”. Der kan være risiko for, at barnet kan komme til skade eller der opstår en potentiel kvælningsrisiko, hvis ikke dit barn er under opsyn.

”Lejetøj” bringer relevante informationer fra leverandører og andre hjemmesider på vores hjemmeside og sociale medier. Indhold fra de anvendte kilder, som ikke kontrolleres af ”Lejetøj”, står ”Lejetøj” ikke til ansvar for.

”Lejetøj” påtager sig ikke ansvaret for at sikre, at det valgte legetøj kan anvendes ordentligt og sikkert af den aldersgruppe dit barn tilhører. Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på dette, såfremt der er tale om legetøj der ikke bør anvendes af mindre børn end anført.

 

Fortrydelsesret for køb af varer

Som privat forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.lejetojsklubben.dk.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du;

  1. Har modtaget din vare
  2. Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  3. Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

Varerne skal afsendes eller afleveres til ”Lejetøj” uden unødig forsinkelse, og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

For at udøve fortrydelsesretten kan du sende en mail til: info@lejetojsklubben.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne og sendes med i ordrebekræftelsen.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give ”Lejetøj” en tydelig meddelelse om dette.

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at varen returneres i original emballage og pakkes forsvarligt ind. Returneres varen i andet end original emballage, kan det i nogle tilfælde betyde, at varens værdi forringes.

”Lejetøj” refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger som følge af dit eget valg af anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som ”Lejetøj” tilbyder). I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne beløbet.
Leveringsomkostninger tilbagebetales ikke, hvis du kun fortryder en del af dit køb.

”Lejetøj” gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion – medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering af varerne. Udgiften hertil afhænger af varens størrelse og vægt,

men koster normalt dkr. 50-350,-

”Lejetøj” kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Bemærk, at ”Lejetøj” ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Disse vil blive nægtet modtagelse og dermed sendes retur til afsender.


Fortrydelsesret på abonnementet

Som privat forbruger har du 14 dages fortrydelsesret på dit abonnement tegnet via hjemmesiden www.lejetojsklubben.dk.

Hvis du fortryder, at du har tegnet abonnement, skal du give ”Lejetøj” skriftlig besked herom senest 14 dage efter du har modtaget en bekræftelsesmail på din abonnementsoprettelse.
Du kan sende en mail til info@lejetojsklubben.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i betingelserne.

Har vi sendt varer til dig, så har du 14 dage fra du har givet meddelelse til at sende varen retur til os.

”Lejetøj” refunderer abonnements betaling modtaget fra dig, hvis fortrydelse sker rettidigt. Tilbagebetaling vil ske til samme betalingsmiddel du benyttede ved oprettelse.

Har du givet dit samtykke til, at leveringen kan gå i gang, og ønsker du alligevel at fortryde, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling, for den del af abonnementet, der allerede er leveret. Du vil blive opkrævet 1/30 af abonnementets månedlige pris pr. dag for de dage, der er gået fra vi afsendte din pakke til vi har modtaget meddelelse om din fortrydelse..

Reklamationsret for varer

Køber har 24 måneders reklamationsret på varer der er købt bestilt på www.lejetojsklubben.dk

Det er et krav at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet, betjeningsfejl, slitage eller anden skadevoldende adfærd.

I tilfælde af en berettiget reklamation kan Købelovens mangelsregler finde anvendelse.

Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter du har opdaget fejlen ved varen. Reklamation indenfor to måneder fra manglen opdages, anses altid for rettidigt.

”Lejetøj” refunderer rimelige fragtomkostninger, som du har måtte afholde i forbindelse med returnering af reklamationsvaren, når reklamation er berettiget. Du skal i den forbindelse gemme kvittering på fragt af varen.

Når varen returneres, skal du medsende en detaljeret beskrivelse af varens fejl og medsende en kopi af kvittering for købet. Varen skal altid tilbagesendes i forsvarlig emballage.

Bemærk, at varer der returneres uden porto eller pr. efterkrav, nægtes modtaget af ”Lejetøj”.

Hvis du ønsker at indsende en reklamation over en købt vare, skal varen sendes til nedenstående adresse. Du bedes kontakte ”Lejetøj” inden afsendelse af varen.

Lejetøj

Fjordparken 32, 4000 Roskilde

info@lejetojsklubben.dk

Tlf. nr. (+45) 42 498 498

 

Opsigelse af abonnement

Der er ingen binding på dit abonnementet hos ”Lejetøj”. Abonnementet kan derfor altid opsiges. Opsigelsen skal ske på hjemmesiden. Når du er logget ind under din profil skal du gå ind under ”skift abonnement”.

Manglende indbetaling eller afmelding af betaling for abonnement, gælder ikke som en opsigelse. Opsigelsen kan kun ske via din profil.

Hvis du vælger at opsige dit abonnement, skal legetøjet og evt. andre produkter tilbageleveres til ”Lejetøj”. Abonnementet er først opsagt, når vi har legetøjet og evt. andre produkter i hænde.

Returnering skal ske til:

Lejetøj

Fjordparken 32

4000 Roskilde

Du kan også aflevere det personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Vi modtager ikke pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

 

Ejendomsret

”Lejetøj” bevarer til enhver tid ejendomsretten over det legetøj der udlejes via abonnement. Du opnår som kunde udelukkende en brugsret til legetøjet.

Ejendomsretten til legetøj fra ”Lejetøj” overgår udelukkende til dig som kunde, såfremt du køber og betaler for legetøj via din profil.

 

Misligholdelse

Din misligholdelse af vores aftale kan ske såfremt du ikke betaler for dit abonnement eller en købt vare, ikke returnerer legetøj som aftalt, hvis legetøjet ikke returneres i sin helhed, hvis legetøjet er i stykker eller hvis nærværende betingelser på anden måde ikke overholdes.

”Lejetøj” vil altid kontakte dig, såfremt der sker misligholdelse. Såfremt forholdet ikke bliver bragt i orden inden 8 dage, vil vi betragte det som væsentlig misligholdelse og derved forbeholde os retten til at ophæve dit abonnement og/eller et eventuelt køb af legetøj.

Hvis ”Lejetøj” ophæver abonnement og/eller køb pga. misligholdelse, forbeholder vi os retten til at kræve erstatning for eventuelle økonomiske tab forbundet med din misligholdelse.

Såfremt den væsentlige misligholdelse sker på baggrund af skader eller mangler på det returnerede legetøj, vil vi opkræve legetøjets værdi.

Ved for sen betaling vil vi opkræve renter i henhold til Renteloven § 5, ligesom der vil blive pålagt administrativt gebyr ved udstedelse af rykker.

 

Persondata

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Lejetøj og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på lejetojsklubben.dk er Lejetøj, enkeltmandsvirksomhed.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@lejetojsklubben.dk.

 

Umulighed

Omstændigheder der indtræder efter aftalens indgåelse, der umuliggør opfyldelse af aftalen som følge af force majeure, medfører ansvarsfrihed.

Vi er begge berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden part at hæve Aftalen, når dens opfyldelse inden for rimelig tid bliver umulig på grund af force majeure.

Den part, der påberåber sig force majeure, skal påvise at det er en fysisk umulighed at opfylde den aftalte forpligtelse.

Parterne skal i en force majeure-situation udvise almindelig loyalitet over for den anden part i forsøg på at begrænse aftaleparternes gener.

 

Klageadgang

Hvis du ønsker at indgive en klage, skal der rettes henvendelse til ”Lejetøj” via e-mail info@lejetojsklubben.dk. Hvis vi ikke kan finde en løsning sammen, har du mulighed for at videregive din klage, såfremt betingelserne er opfyldt, til:

 

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

 

Det koster DKK 160 (2020) at klage til Forbrugerklagenævnet. Beløbet refunderes ved medhold i klagen.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionen online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr

 

Retlig behandling

Såfremt en tvist relateret til disse abonnements- og handelsbetingelser skal behandles ved en byret, skal dette ske med hjemting tilhørende ”Lejetøj” (Retten i Roskilde) og efter dansk ret.

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

lejetojsklubben.dk

Fjordparken 32,

4000 Roskilde

info@lejetojsklubben.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 29.11.2022