Er du vild med sociale medier? Har du børn mellem 0-5 år og er går du op i bæredygtige koncepter og legetøj? Så er du måske vores næste Lejetøjsambassadør.

Vi søger lige nu nye passionerede og engagerede ambassadører som kan hjælpe os med at sprede budskabet om Lejetøj.

Det kigger vi efter:
Når vi indgår et samarbejde er det vigtigt for os, at vi gør det med ambassadører, der brænder for vores koncept og for at sprede budskabet om Lejetøj. Vi prøver altid at gøre det bedste vi kan, og det forventer vi også af dig. Det er vigtigt at vi kan mærke at anbefalinger kommer fra hjertet, kun sådan bliver de troværdige og giver andre lyst til at prøve det samme.

Derudover kigger vi også på følgende:

Antal følgere: Det er dog ikke et krav, at du har enormt mange følgere – sjæl, varme og potentiale kan vægte højere.

Åben profil: Det er et krav, at din profil er åben.

Billedstil: Din billedstil skal matche vores, men stadig være personlig så den afspejler dig.

Engagement: Det er et krav for os, at du har god aktivitet og interaktion med dine følgere.

De billeder du tager, skal sendes til os via e-mail eller Dropbox i uredigeret samt redigeret version. Vi har fuld råderet over billederne. Dog gælder det, at hvis billederne viser dit barns ansigt, vil vi altid spørge om lov, før de benyttes i direkte markedsføringsmæssig øjemed (fx nyhedsbreve, posters, postkort mv.).
Vi vil altid lave en konkret aftale om omfanget af eksponering. Det gælder altid, at du vil blive faktureret for produkternes fulde værdi, hvis du ikke overholder den aftale, der foreligger. Dette uanset om en dele af aftalen er overholdt.

Sådan ansøger du:
a. Send os en mail på info@lejetojsklubben.dk med emnet ‘Ansøgning som Ambassadør’.
b. Fortæl os om din motivation for at være ambassadør for netop Lejetøj.
c. Fortæl os hvilken type af samarbejde du forestiller dig
d. Send os dine nøgletal.

Vi glæder os til at høre fra dig og, hvis vi har et match, at byde dig velkommen i Lejetøjsklubben!